Bestyrelsen har nu mødtes for første gang efter generalforsamlingen og er nu konstitueret. Kasper Enevoldsen fortsætter som bestyrelsesformand, Michael Hessellund Ørting som næstformand og Annette Sveigaard som kasserer.

På mødet blev der blandt andet diskuteret status på Vikingegrunden. Kommunen er fortsat i gang med at undersøge, hvad der skal ske med vikingegrunden. Beboere fra Hørningparkens grundejerforening inddrages løbende i dialogen. Såfremt der er nyt om situationen vil bestyrelsen melde dette ud på hjemmesiden.

Flere steder er det bemærket, at de grønne fællesarealer trænger til en kærlig hånd. Dette håndteres løbende med grundejerforeningens anlægsgartner, Hede Danmark, som får input fra bestyrelsen om områder der trænger til ekstra vedligehold eller andre forbedringer.

Bestyrelsen er også i gang med at kigge på muligheder for gæsteparkering på Østergårds Allé. Bestyrelsen vil kommunikere løbende ift. tiltag.

Til sidst ønsker bestyrelsen at gøre opmærksom på Grundejerforeningens Ordensreglement, som blev vedtaget på Generalforsamlingen 2019, og den nye hjemmesides “What’s in it for me“, som beskriver hvad du kan forvente som medlem af grundejerforeningen.